SOMMERREJSEN - EN KUNSTNERISK REJSE FRA VEJBY TIL VIBORG 20.april - 15. juli 2012 Fem samtidskunstnere skaber og udstiller værker inspireret af guldaldermalernes studiesommerrejser og vandringer i det danske landskab. Sommerrejsen går i 2012 til Viborg og Skovgaard Museet, hvor Vibe Bredal, Malene Hartmann, Marika Seidler, Cecilia Westerberg og Carina Zunino er inviteret til at lave en udstilling, hvor en kunstnerisk tradition fortolkes på ny. Skovgaard Museet Link til mere info om udstillingen:
|
KOM OG LEG! - På KØS museum for kunst i det offentlige rum
I vinterferien 2012 slår KØS dørene op for 400 m2 kunstlegeplads. Her kan børn gå om bord i samtidskunsten og bygge med den, kravle på den og klæde sig ud i den. Udstillingen undersøger, hvad billedkunstnere kan bidrage med, når det gælder formgivningen af legepladser. På udstillingens ene del eksperimenterer seks samtidskunstnere med legeobjekter i form af en sættekasse i kæmpeformat, oversize puslespil, ordleg som byggesæt, en pyramideformet olieplatform og et hemmeligt rum til rollespil. De seks kunstnere er Hannah Heilmann og Anna Maria Helgadottir, Vibe Bredahl, Anders Bonnesen, Camilla Berner og Andreas Schulenburg. KØS Link til mere info om udstillingen:
|
| Rønnebæksholm - Historier om et sted
De inviterede kunstnere er: Anna Borgman, Bank & Rau, Hartmut Stockter, Karin Lorentzen, Maj-Britt Boa, Marianne Grønnow, Peter Callesen, Søren Lose, Vibe Bredahl. Udgangspunktet for udstillingen er, at det der giver et sted dets specifikke og unikke karakter, ikke blot afhænger af de mennesker og begivenheder, den arkitektur eller natur der er en del af stedet. Lige så afgørende for skabelsen af et sted, er de historier der bliver fortalt om det, og de billeder der bliver skabt af det, og ikke mindst skabt i det. Kunst kan skabe steder ved at udtrykke dem, og når de inviterede kunstnere laver nye værker til udstillingen, kan kendte historier udtrykkes på nye måder, og ukendte sider af Rønnebæksholm kan træde frem. Vi har inviteret kunstnere med værker bag sig, der spænder fra poetisk ornamentale installationer til antropologiske undersøgelser formidlet via fotografi. Valget af kunstnere med forskellige praksisser er foretaget for at understrege, at et steds karakter ikke lader sig udfolde af blot et enkelt greb. Link til mere info om udstillingen: http://roennebaeksholm.dk/udstillinger/et-sted-bliver-til
|
| ENTER II 14. oktober - 29. januar 2011 Link til mere info om udstillingen: |
|
