|
Af Sanne=20
Kofod Olsen, mag.art. i kunsthistorie
Denne tekst er forfattet til =
udstillingen=20
=94Fort=E6llinger fra det Uvisse=94 med Lise Blomberg =
Andersen,=20
Kathrine =C6rtebjerg, =
Linda Bj=F8rnskov, Mie M=F8rkeberg,=20
Vibe Bredahl, L=E6rke Lauta og Julie=20
Nord.
Det =93Unheimliche=94=20
kaldte Freud det. Det ikke-hjemlige, overnaturlige, uhyggelige. =
Eller=20
m=E5ske det uvisse. Der findes egentlig ikke et direkte ord at =
overs=E6tte=20
det med p=E5 dansk. Det ord, der kommer t=E6ttest p=E5, er det =
=93uhjemlige=94=20
eller =93det fremmede=94.
Sigmund Freud var optaget af det =
=93unheimliche=94 i forhold =
til litteraturen. Begrebet=20
havde han fra psykiateren E. Jentsch, =
der=20
i 1906 havde udgivet artiklen =93Zur Psychologie des Unheimlichen=94. Heri definerede Jentsch det =93unheimliche=94=20
som =93tvivlen om hvorvidt en tilsyneladende levende person i=20
virkeligheden er levende, eller modsat, hvorvidt en d=F8d =
genstand i=20
virkeligheden ikke er levende=94. I sin analyse af det =93unheimliche=94 tog Freud udgangspunkt i =
E.T.A.=20
Hoffmans eventyr (/fantastiske fort=E6llinger), hvoraf han =
bl.a.=20
analyserede =93Der Sandman=94. =93Der =
Sandman=94 handler om en ung student, der =
forelsker=20
sig i en kvinde, som i virkeligheden viser sig at v=E6re en =
robot (automaton). Denne tematik genkendes =
ogs=E5 fra Mary=20
Shelley=92s Frankenstein, hvor Dr. =
Frankenstein=20
producerer sit teknisk skabte monster.
Den =
menneskeliggjorte=20
maskine eller det p=E5 den ene eller den anden m=E5de teknisk =
skabte=20
menneske har v=E6ret et gennemg=E5ende motiv i =
s=E5vel litteratur som=20
billedkunst. Fra historien om Pygmalion=20
til surrealisternes muse. Denne figur kan betyde adskillige =
ting. Den=20
kan symbolisere menneskets trang til at skabe noget levende=20
(dog mekanisk), men den kan p=E5 et metaniveau tolkes som en =
angst=20
for teknologiens fremskridt (i 1800-tallet) og en generel angst =
for maskinernes magtovertagelse, som man f.eks. s=E5 i =
1980=92ernes mange=20
film om computere, der blev =93levende=94. Denne angst kan=20
konkretiseres yderligere, fordi det er en angst for =
forandringen. En=20
angst for det fremmede og det man ikke umiddelbart kan =
kontrollere=20
eller overskue. En velkendt folkelig f=F8lelse, som i dagens =
Europa=20
kommer til udtryk i voksende nationalisme og stigende =
fremmedhad,=20
overfor en ikke-europ=E6isk etnisk befolkning.
En s=E5dan =
fortolkning=20
repr=E6senteres af den slovenske psykoanalytiker og filosof =
Slavoj Zizek, =
der ser det=20
=93unheimliche=94 i forhold til =
den angst for det=20
fremmede, som i dag kommer tilsyne i =
de=20
europ=E6iske landes nationalistiske fraktioner. Og i hans =
analyse bliver=20
det fremmede lokaliseret meget entydigt, nemlig i forhold til=20
hele integrationsdebatten og det fremmedhad, der g=F8r flere og =
flere mennesker til ofre for nationalismen.
Det =
=93unheimliche=94 som angsten for det fremmede =
er et=20
velkendt motiv i folkeeventyret. Her konkretiseres det fremmede =
i=20
figurer som hekse, trolde, drager m.m. Det fremmede, som ogs=E5 =
er=20
ensbetydende med =93det onde=94, repr=E6senterer faren for =
destabiliteten i forhold til =
det =93normale=94 liv.=20
Vinder man over den udefrakommende trussel, vender man tilbage =
til=20
hverdagens =E6kvilibrium, =
normalitetstilstanden.=20
Eventyrets kredsen om den onde =
magt, som=20
er reproduceret igen og igen i s=E5vel finkulturens s=E5vel som =
popul=E6rkulturens produkter, fra litteratur, billedkunst og =
teater til=20
gyserfilm, tegneserier og computerspil, synes altid at inddrage =
det=20
=93unheimliche=94 som =
et v=E6sentligt begreb. I=20
popul=E6rkulturen (f.eks. hollywood-film) vil=20
man ofte som i folkeeventyret se et handlingsforl=F8b, der =
drejer sig om=20
at overvinde truslen fra det =93onde=94 eller det =
=93fremmede=94. I=20
finkulturens mere nuancerede sprog vil der snarere v=E6re tale =
om en=20
visning, en afsl=F8ring eller en decideret problematisering af =
nogle=20
samfundsm=E6ssige mekanismer, der er med til at producere =
angsten for det=20
fremmede. Det =93unheimliche=94 =
repr=E6senterer p=E5=20
abstrakt vis denne angst.
P=E5 udstillingen =
=93Fort=E6llinger fra det=20
uvisse=94 arbejder kunstnerne p=E5 forskellige m=E5der med det =
=93unheimliche=94. Det =93unheimliche=94 kan godt her defineres som =
det=20
uhjemlige (og dermed det fremmede), idet det uhjemlige s=E6ttes =
lig det=20
uvisse. Malerier og tegninger kan siges at v=E6re en billedligg=F8relse af den fantastiske =
fort=E6lling, hvor=20
f=F8lelsen af noget uregelm=E6ssigt og ustabilt kommer til =
udtryk i den=20
visuelle oplevelse. I denne kredsen =
om det=20
uvisse eller =93unheimliche=94 =
kan symbolsproget=20
i malerier og tegninger henledes til et politisk niveau. Det =
fremmede=20
repr=E6senteres symbolsk i billederne.
I Julie Nords =
tegninger af=20
alfer eller sm=E5piger i blomstrende landskaber bliver =
rosenknopper til=20
d=F8dningehoveder og guldsmede til helikoptere. De =
d=E6monisk-idylliske=20
tegninger bliver nutidens memento mori, hvor d=F8den =
konkretiseres og=20
relateres til den velkendte virkelighed. Der er heller ikke =
langt fra=20
lille-pige til dukkepige (automaton), hvor d=F8den tilsyneladende =
dukker op som en=20
iboende kraft. Derspilles p=E5det =93unheimliche=94 i=20
klassisk forstand. Nord tr=E6kker p=E5 eventyret, s=E5vel som =
andre=20
finkulturelle bearbejdninger af det eventyrlige, som for =
eksempel Lewis=20
Caroll=92s =93Alice i Eventyrland=94. =
Denne=20
kredsen om det =93uhjemlige=94 er =
interessant i mere=20
end en forstand. Det er n=E6rliggende at se begrebet i forhold =
til=20
sin mods=E6tning, det hjemlige. =93Det hjemlige=94 indeholder =
som begreb alt=20
det modsatte. Udover at det umiddelbart kan k=E6des sammen med=20
det nationale, indeholder det ogs=E5 f=F8lelser som stabilitet, =
ligev=E6gt, tryghed, m.m. Det skal heller ikke i denne =
sammenh=E6ng=20
overses, at det hjemlige i traditionel forstand forbindes med =
=93det=20
kvindelige=94 eller kvindens dom=E6ne. I et historisk, =
kulturelt og=20
psykologisk syn p=E5 kvinden indeholder hun p=E5 paradoksal vis =
b=E5de =93det=20
hjemlige=94 og =93det uhjemlige=94.
Kvinden har =
traditionelt=20
symboliseret hjemmet. Moderrollen har i denne iscenes=E6ttelse =
(og i sig=20
selv) symboliseret tryghed og vished. P=E5 den anden side har =
kvinden dog=20
ogs=E5 repr=E6senteret =93det uhjemlige=94 i en freudiansk =
optik. F=F8r kvindens=20
frig=F8relse og den seksuelle frig=F8relse generelt var =
kvindens=20
seksualitet =93det uhjemlige=94. For (den mandlige) videnskab, =
som for=20
eksempel den freudianske psykoanalyse, var kvindens seksualitet =
=93det=20
ukendte=94, naturen, det ukontrollable. Man foretog =
i slutningen af=20
1800-tallet videnskabelige unders=F8gelser af =
kvindens seksualitet hos=20
sindssyge kvinder, som var i for t=E6t kontakt med =
deres seksualitet=20
eller (fors=F8gte at udleve) udlevede =
deres=20
seksualdrift. Eller med andre ord, som ikke forstod at=20
undertrykke den. Her ses balancen mellem =93den hjemlige=94 og =
=93det=20
uhjemlige=94. Det hjemliges tryghed er ogs=E5 i freudiansk =
forstand=20
ensbetydende med kontrolleret/undertrykt seksualdrift, mens det =
=93uhjemlige=94 er den u-kontrollerede seksuelle=20
drift, som ikke undertrygges. Dette kan ogs=E5 ses som det =
uvisse.=20
V=E6rkerne p=E5 =93Fort=E6llinger fra det uvisse=94 udtrykker =
s=E5ledes et=20
psykologisk rum, der indeholder b=E5de politiske =
og k=F8nspolitiske=20
tolkninger, foruden at det er en slags beskrivelse af =
en psykologisk=20
tilstand.
Der er ikke noget direkte =93hjemligt=94 ved =
v=E6rkerne p=E5=20
=93Fort=E6llinger fra det uvisse=94. Det =93hjemlige=94 =
eksisterer som en=20
antitese. For netop det uvisse er en s=F8gen i psykologiens =
kringelkroge.=20
Der er ikke tale om nogen angst for det fremmede, snarere en=20
udforskning af det. Kunstnerne kan siges at ligge et sted =
mellem det=20
symbolistiske og det surrealistiske.
L=E6rke Lautas landskaber har denne=20
symbolistiske, romantiske f=F8lelse, der placerer dem et sted =
indenfor=20
genren det romantiske/symbolistiske landskab. Det er uvishedens =
landskab, en slags sindsbilleder, der for s=E5 vidt arbejder =
meget=20
ekspressionistisk med en psykologisk realitet, som afspejler =
beskuerens=20
egen realitet. Inviterer til at refleksion. Hun har i tidligere =
v=E6rker=20
arbejdet mere direkte med det =93unheimliche=94.=20
For eksempel i videoinstallationen =93Sunday=93,=20
hvor et barn cykler afsted gennem =
billedet p=E5=20
en tre-hjulet cykel i et =
smukt landskab.=20
Lauta arbejdede her med en filmisk =
=93suspense=94, dvs. forventningen om at der =
sker =93et=20
eller andet=94. Denne suspense =
synes delvist=20
overf=F8rlig til malerierne, som =
besidder en=20
tomhed, hvor handlingen synes =F8jeblikkeligt fastfrosset eller =
forsvundet.
Denne psykologiske refleksion ses ogs=E5 hos=20
Lise Blomberg=20
Andersen, der ud af velkendte elementer skaber =
en=20
ekstrem sp=E6nding og f=F8lelse af, ja, det =93u-hjemlige=94. En lille fugl, et telt eller =
et parcelhus=20
kan pludselig fremst=E5 med st=F8rste uvished. N=E6rmest =
truende. Dette f=E5r=20
en politisk dimension, n=E5r de sm=E5 fugle pludselig f=E5r =
hoveder,=20
der portr=E6tterer kendte politikere. Malerierne er ikke er =
bel=E6rende=20
eller decideret holdningspr=E6gede, men snarere en gengivelse =
af=20
en =93u-hjemlig=94 f=F8lelse. =
De antydede=20
politiske problemstillinger ses ogs=E5 hos Mie M=F8rkeberg, der =
ligeledes bruger=20
landskabet som en iscenes=E6ttelse af et fort=E6lleforl=F8b, =
som er mere=20
eller mindre konkret. M=F8rkebergs=20
malerier bliver allegorier i anvendelsen af forskellige =
symbolske=20
elementer: slottet, kvinden, helikopter, kamera eller kvinder =
med=20
hoveder som h=F8ns og kommer dermed til at handle om konkrete =
emner som=20
overv=E5gning, sladder, m.m. M=F8rkeberg synes at=20
kredse om b=E5de det personlige og det politiske, hvor det dog =
ikke kun=20
handler om det personliges politik, men ogs=E5 en generelt =
politisk=20
bevidsthed i forhold til forskellige samfundsforhold.=20
Julie=20
Nords tegninger kan ogs=E5 ses som en slags =
allegorier,=20
der citerer eventyrfort=E6llingens kompleksitet, men ogs=E5 =
refererer til=20
en realpolitisk virkelighed, som for eksempel krig, d=F8d og=20
=F8del=E6ggelse. Det udpr=E6gede eventyrlige univers kredser =
ofte om den=20
lille pige i skoven og naturens d=E6monisering i det =
ukontrollable, som=20
ultimativt bliver d=F8den.
Linda Bj=F8rnskov arbejder ogs=E5 =
med d=F8dstematikken i sine malerier. Bj=F8rnskov kredser om d=F8d, vold, =
fangenskab, der bliver=20
n=E6rmest mareridtsagtige sekvenser, som synes at afsl=F8re at=20
menneskelig uskyldighed ikke findes. Det bliver psykologiske=20
landskaber, der stiller =93pigedr=F8mme=94, som et maleri =
hedder, overfor=20
disillusionen. Hun bruger familien =
som motiv,=20
som k=E6des sammen med hjemmet og dets tilsyneladende tryghed, =
men denne=20
tryghed brydes straks af utrygheden, det uvisse, som synes at =
komme=20
tilsyne overalt. Dr=F8mmene aflives =
i makabre=20
drab. Mods=E6tningen mellem det hjemlige og uhjemlige =
s=E6ttes konkret=20
overfor hinanden, samtidig med at det ligner en afsl=F8ring =
af det=20
ubevidste, det fortr=E6ngte.
Det ubevidste er ogs=E5 til =
stede i=20
Kathrine =C6rtebjergs malerier, idet =
hun=20
arbejder med dr=F8mmeagtige, surrealistiske sekvenser. =C6rtebjergs psykologiske portr=E6tter tager =
udgangspunkt=20
i en kredsen om kvindefiguren, et =
alter ego,=20
i konstant forandring. Hun stiller sp=F8rgsm=E5l til ideen om =
en fast=20
identitet og betvivler eksistensens stabilitet. Noget uvist, =
dunkelt,=20
fremmed er iboende portr=E6tterne. Surrealismen i billeduniverset understreges af titlerne, =
som ikke=20
konkretiserer v=E6rkernes indhold, men snarere understreger =
det=20
udefinerbare, det uvisse og abstraktionen over metaforiske=20
situationer. I billedet =94Hun flyder ud=94 eksemplificeres =
dette helt ud i=20
den konkrete h=E5ndtering af materialet, den udflydende maling =
billedligg=F8r kvindefigurens udflydende =
krop -=20
eller mangel p=E5 samme. Det ambivalente, modsatrettede =
univers ses ogs=E5=20
i brugen af et barnligt, naivt billedsprog som rummer =
f=F8lelser som er=20
utilpassede, upassende, vilde og gr=E6nses=F8gende. =
Vibe Bredahl =
arbejder m=E5ske=20
mest konkret med en problematisering og afmystificering af =
=93det=20
fremmede=94 p=E5 et politisk men ogs=E5 psykologisk plan. Hun =
har rejst i=20
Mellem=F8sten og bl.a. lavet projekter med kvinder i Syrien. De =
tegninger, som Bredahl viser p=E5 udstillingen, har en =
mere surrealistisk=20
og apolitisk karakter. De er fra bogprojektet=20
=93Pun Birds=94, der er=20
en slags =93ordsprog=94, hvor metaforiske tegninger =
af mennesker og dyr=20
sammenstilles i absurde eller situationsagtige sammenh=E6nge.=20
V=E6rkerne p=E5 udstillingen =93Fort=E6llinger fra det =
uvisse=94 er en=20
slags eventyr uden opbyggelig morale. De er ikke =
instrumentelle, som=20
eventyr i moralsk forstand har v=E6ret, men snarere =
afsl=F8rende=20
og selvrefererende. De dykker ned i den menneskelige psyke,=20
som pr=E6senteres i et surreelt, metaforisk eller symbolsk =
sprog, uden=20
dog at definere en konkret betydningskonstruktion. Eventyret er =
et=20
godt udgangspunkt for arbejdet med det =93unheimliche=94, fordi man herigennem kan =
antyde=20
tilstande og afd=E6kke s=E5vel individuelle som =
kollektive psykologiske=20
forhold i en genkendelig form. Uden dog at indholdet bliver=20
bogstaveligt og velkendt =
hjemligt.
|