Ny side 1

"U-hjemlig"

Af Sanne=20 Kofod Olsen, mag.art. i kunsthistorie

Denne tekst er forfattet til = udstillingen=20 =94Fort=E6llinger fra
det Uvisse=94 med Lise Blomberg = Andersen,=20 Kathrine =C6rtebjerg, = Linda
Bj=F8rnskov, Mie M=F8rkeberg,=20 Vibe Bredahl, L=E6rke Lauta og Julie=20 Nord.

Det =93Unheimliche=94=20 kaldte Freud det. Det ikke-hjemlige, overnaturlige,
uhyggelige. = Eller=20 m=E5ske det uvisse. Der findes egentlig ikke et
direkte ord at = overs=E6tte=20 det med p=E5 dansk. Det ord, der kommer t=E6ttest
p=E5, er det = =93uhjemlige=94=20 eller =93det fremmede=94.

Sigmund Freud var optaget af det = =93unheimliche=94 i forhold = til
litteraturen. Begrebet=20 havde han fra psykiateren E. Jentsch, = der=20 i
1906 havde udgivet artiklen =93Zur Psychologie des Unheimlichen=94. Heri
definerede Jentsch det =93unheimliche=94=20 som =93tvivlen om hvorvidt en
tilsyneladende levende person i=20 virkeligheden er levende, eller
modsat, hvorvidt en d=F8d = genstand i=20 virkeligheden ikke er levende=94.
I sin analyse af det =93unheimliche=94 tog Freud
udgangspunkt i = E.T.A.=20 Hoffmans eventyr (/fantastiske fort=E6llinger),
hvoraf han = bl.a.=20 analyserede =93Der Sandman=94. =93Der = Sandman=94 handler om
en ung student, der = forelsker=20 sig i en kvinde, som i virkeligheden
viser sig at v=E6re en = robot (automaton). Denne tematik genkendes = ogs=E5
fra Mary=20 Shelley=92s Frankenstein, hvor Dr. = Frankenstein=20 producerer sit
teknisk skabte monster.

Den = menneskeliggjorte=20 maskine eller det p=E5 den ene eller den anden
m=E5de teknisk = skabte=20 menneske har v=E6ret et gennemg=E5ende motiv i = s=E5vel
litteratur som=20 billedkunst. Fra historien om Pygmalion=20 til
surrealisternes muse. Denne figur kan betyde adskillige = ting. Den=20 kan
symbolisere menneskets trang til at skabe noget levende=20 (dog
mekanisk), men den kan p=E5 et metaniveau tolkes som en = angst=20 for
teknologiens fremskridt (i 1800-tallet) og en generel angst = for
maskinernes magtovertagelse, som man f.eks. s=E5 i = 1980=92ernes mange=20 film
om computere, der blev =93levende=94. Denne angst kan=20 konkretiseres
yderligere, fordi det er en angst for = forandringen. En=20 angst for det
fremmede og det man ikke umiddelbart kan = kontrollere=20 eller overskue.
En velkendt folkelig f=F8lelse, som i dagens = Europa=20 kommer til udtryk i
voksende nationalisme og stigende = fremmedhad,=20 overfor en ikke-europ=E6isk etnisk befolkning.

En s=E5dan = fortolkning=20 repr=E6senteres af den slovenske psykoanalytiker og
filosof = Slavoj Zizek, = der ser det=20 =93unheimliche=94 i forhold til = den
angst for det=20 fremmede, som i dag kommer tilsyne i = de=20 europ=E6iske
landes nationalistiske fraktioner. Og i hans = analyse bliver=20 det
fremmede lokaliseret meget entydigt, nemlig i forhold til=20 hele
integrationsdebatten og det fremmedhad, der g=F8r flere og = flere
mennesker til ofre for nationalismen.

Det = =93unheimliche=94 som angsten for det fremmede = er et=20 velkendt motiv i
folkeeventyret. Her konkretiseres det fremmede = i=20 figurer som hekse,
trolde, drager m.m. Det fremmede, som ogs=E5 = er=20 ensbetydende med =93det
onde=94, repr=E6senterer faren for = destabiliteten i forhold til = det
=93normale=94 liv.=20 Vinder man over den udefrakommende trussel, vender man
tilbage = til=20 hverdagens =E6kvilibrium, = normalitetstilstanden.=20

Eventyrets kredsen om den onde = magt, som=20 er reproduceret igen og igen
i s=E5vel finkulturens s=E5vel som = popul=E6rkulturens produkter, fra
litteratur, billedkunst og = teater til=20 gyserfilm, tegneserier og
computerspil, synes altid at inddrage = det=20 =93unheimliche=94 som = et
v=E6sentligt begreb. I=20 popul=E6rkulturen (f.eks. hollywood-film) vil=20 man
ofte som i folkeeventyret se et handlingsforl=F8b, der = drejer sig om=20 at
overvinde truslen fra det =93onde=94 eller det = =93fremmede=94. I=20 finkulturens
mere nuancerede sprog vil der snarere v=E6re tale = om en=20 visning, en
afsl=F8ring eller en decideret problematisering af = nogle=20 samfundsm=E6ssige
mekanismer, der er med til at producere = angsten for det=20 fremmede. Det
=93unheimliche=94 = repr=E6senterer p=E5=20 abstrakt vis denne angst.

P=E5 udstillingen = =93Fort=E6llinger fra det=20 uvisse=94 arbejder kunstnerne p=E5
forskellige m=E5der med det = =93unheimliche=94. Det =93unheimliche=94 kan godt
her defineres som = det=20 uhjemlige (og dermed det fremmede), idet det
uhjemlige s=E6ttes = lig det=20 uvisse. Malerier og tegninger kan siges at
v=E6re en billedligg=F8relse af den fantastiske = fort=E6lling, hvor=20 f=F8lelsen
af noget uregelm=E6ssigt og ustabilt kommer til = udtryk i den=20 visuelle
oplevelse. I denne kredsen = om det=20 uvisse eller =93unheimliche=94 = kan
symbolsproget=20 i malerier og tegninger henledes til et politisk niveau.
Det = fremmede=20 repr=E6senteres symbolsk i billederne.

I Julie Nords = tegninger af=20 alfer eller sm=E5piger i blomstrende
landskaber bliver = rosenknopper til=20 d=F8dningehoveder og guldsmede til
helikoptere. De = d=E6monisk-idylliske=20 tegninger bliver nutidens memento
mori, hvor d=F8den = konkretiseres og=20 relateres til den velkendte
virkelighed. Der er heller ikke = langt fra=20 lille-pige til dukkepige
(automaton), hvor d=F8den tilsyneladende = dukker op som en=20 iboende kraft.
Derspilles p=E5det =93unheimliche=94 i=20 klassisk forstand. Nord tr=E6kker p=E5
eventyret, s=E5vel som = andre=20 finkulturelle bearbejdninger af det
eventyrlige, som for = eksempel Lewis=20 Caroll=92s =93Alice i Eventyrland=94. =

Denne=20 kredsen om det =93uhjemlige=94 er = interessant i mere=20 end en
forstand. Det er n=E6rliggende at se begrebet i forhold = til=20 sin
mods=E6tning, det hjemlige. =93Det hjemlige=94 indeholder = som begreb alt=20 det
modsatte. Udover at det umiddelbart kan k=E6des sammen med=20 det
nationale, indeholder det ogs=E5 f=F8lelser som stabilitet, = ligev=E6gt,
tryghed, m.m. Det skal heller ikke i denne = sammenh=E6ng=20 overses, at det
hjemlige i traditionel forstand forbindes med = =93det=20 kvindelige=94 eller
kvindens dom=E6ne. I et historisk, = kulturelt og=20 psykologisk syn p=E5
kvinden indeholder hun p=E5 paradoksal vis = b=E5de =93det=20 hjemlige=94 og =93det
uhjemlige=94.

Kvinden har = traditionelt=20 symboliseret hjemmet. Moderrollen har i denne
iscenes=E6ttelse = (og i sig=20 selv) symboliseret tryghed og vished. P=E5 den
anden side har = kvinden dog=20 ogs=E5 repr=E6senteret =93det uhjemlige=94 i en
freudiansk = optik. F=F8r kvindens=20 frig=F8relse og den seksuelle frig=F8relse
generelt var = kvindens=20 seksualitet =93det uhjemlige=94. For (den mandlige)
videnskab, = som for=20 eksempel den freudianske psykoanalyse, var kvindens
seksualitet = =93det=20 ukendte=94, naturen, det ukontrollable. Man foretog = i
slutningen af=20 1800-tallet videnskabelige unders=F8gelser af = kvindens
seksualitet hos=20 sindssyge kvinder, som var i for t=E6t kontakt med = deres
seksualitet=20 eller (fors=F8gte at udleve) udlevede = deres=20 seksualdrift.
Eller med andre ord, som ikke forstod at=20 undertrykke den. Her ses
balancen mellem =93den hjemlige=94 og = =93det=20 uhjemlige=94. Det hjemliges
tryghed er ogs=E5 i freudiansk = forstand=20 ensbetydende med
kontrolleret/undertrykt seksualdrift, mens det = =93uhjemlige=94 er den
u-kontrollerede seksuelle=20 drift, som ikke undertrygges. Dette kan ogs=E5
ses som det = uvisse.=20 V=E6rkerne p=E5 =93Fort=E6llinger fra det uvisse=94
udtrykker = s=E5ledes et=20 psykologisk rum, der indeholder b=E5de politiske = og
k=F8nspolitiske=20 tolkninger, foruden at det er en slags beskrivelse af = en
psykologisk=20 tilstand.

Der er ikke noget direkte =93hjemligt=94 ved = v=E6rkerne p=E5=20 =93Fort=E6llinger fra
det uvisse=94. Det =93hjemlige=94 = eksisterer som en=20 antitese. For netop det
uvisse er en s=F8gen i psykologiens = kringelkroge.=20 Der er ikke tale om
nogen angst for det fremmede, snarere en=20 udforskning af det.
Kunstnerne kan siges at ligge et sted = mellem det=20 symbolistiske og det
surrealistiske.

L=E6rke Lautas landskaber har denne=20 symbolistiske, romantiske f=F8lelse,
der placerer dem et sted = indenfor=20 genren det romantiske/symbolistiske
landskab. Det er uvishedens = landskab, en slags sindsbilleder, der for
s=E5 vidt arbejder = meget=20 ekspressionistisk med en psykologisk realitet,
som afspejler = beskuerens=20 egen realitet. Inviterer til at refleksion.
Hun har i tidligere = v=E6rker=20 arbejdet mere direkte med det
=93unheimliche=94.=20 For eksempel i videoinstallationen =93Sunday=93,=20 hvor et barn
cykler afsted gennem = billedet p=E5=20 en tre-hjulet cykel i et = smukt
landskab.=20 Lauta arbejdede her med en filmisk = =93suspense=94, dvs.
forventningen om at der = sker =93et=20 eller andet=94. Denne suspense = synes
delvist=20 overf=F8rlig til malerierne, som = besidder en=20 tomhed, hvor
handlingen synes =F8jeblikkeligt fastfrosset eller = forsvundet.

Denne psykologiske refleksion ses ogs=E5 hos=20 Lise Blomberg=20 Andersen, der
ud af velkendte elementer skaber = en=20 ekstrem sp=E6nding og f=F8lelse af,
ja, det =93u-hjemlige=94. En lille fugl, et telt eller = et parcelhus=20 kan
pludselig fremst=E5 med st=F8rste uvished. N=E6rmest = truende. Dette f=E5r=20 en
politisk dimension, n=E5r de sm=E5 fugle pludselig f=E5r = hoveder,=20 der
portr=E6tterer kendte politikere. Malerierne er ikke er = bel=E6rende=20 eller
decideret holdningspr=E6gede, men snarere en gengivelse = af=20 en
=93u-hjemlig=94 f=F8lelse. =

De antydede=20 politiske problemstillinger ses ogs=E5 hos Mie M=F8rkeberg,
der = ligeledes bruger=20 landskabet som en iscenes=E6ttelse af et
fort=E6lleforl=F8b, = som er mere=20 eller mindre konkret. M=F8rkebergs=20 malerier
bliver allegorier i anvendelsen af forskellige = symbolske=20 elementer:
slottet, kvinden, helikopter, kamera eller kvinder = med=20 hoveder som
h=F8ns og kommer dermed til at handle om konkrete = emner som=20 overv=E5gning,
sladder, m.m. M=F8rkeberg synes at=20 kredse om b=E5de det personlige og det
politiske, hvor det dog = ikke kun=20 handler om det personliges politik,
men ogs=E5 en generelt = politisk=20 bevidsthed i forhold til forskellige
samfundsforhold.=20

Julie=20 Nords tegninger kan ogs=E5 ses som en slags = allegorier,=20 der
citerer eventyrfort=E6llingens kompleksitet, men ogs=E5 = refererer til=20 en
realpolitisk virkelighed, som for eksempel krig, d=F8d og=20 =F8del=E6ggelse.
Det udpr=E6gede eventyrlige univers kredser = ofte om den=20 lille pige i
skoven og naturens d=E6monisering i det = ukontrollable, som=20 ultimativt
bliver d=F8den.

Linda Bj=F8rnskov arbejder ogs=E5 = med d=F8dstematikken i sine malerier.
Bj=F8rnskov kredser om d=F8d, vold, = fangenskab, der bliver=20 n=E6rmest
mareridtsagtige sekvenser, som synes at afsl=F8re at=20 menneskelig
uskyldighed ikke findes. Det bliver psykologiske=20 landskaber, der
stiller =93pigedr=F8mme=94, som et maleri = hedder, overfor=20 disillusionen. Hun
bruger familien = som motiv,=20 som k=E6des sammen med hjemmet og dets
tilsyneladende tryghed, = men denne=20 tryghed brydes straks af utrygheden,
det uvisse, som synes at = komme=20 tilsyne overalt. Dr=F8mmene aflives = i
makabre=20 drab. Mods=E6tningen mellem det hjemlige og uhjemlige = s=E6ttes
konkret=20 overfor hinanden, samtidig med at det ligner en afsl=F8ring = af
det=20 ubevidste, det fortr=E6ngte.

Det ubevidste er ogs=E5 til = stede i=20 Kathrine =C6rtebjergs malerier, idet =
hun=20 arbejder med dr=F8mmeagtige, surrealistiske sekvenser.
=C6rtebjergs psykologiske portr=E6tter tager = udgangspunkt=20 i en kredsen om
kvindefiguren, et = alter ego,=20 i konstant forandring. Hun stiller
sp=F8rgsm=E5l til ideen om = en fast=20 identitet og betvivler eksistensens
stabilitet. Noget uvist, = dunkelt,=20 fremmed er iboende portr=E6tterne.
Surrealismen i billeduniverset understreges af titlerne, = som ikke=20
konkretiserer v=E6rkernes indhold, men snarere understreger = det=20
udefinerbare, det uvisse og abstraktionen over metaforiske=20 situationer.
I billedet =94Hun flyder ud=94 eksemplificeres = dette helt ud i=20 den konkrete
h=E5ndtering af materialet, den udflydende maling = billedligg=F8r
kvindefigurens udflydende = krop -=20 eller mangel p=E5 samme. Det
ambivalente, modsatrettede = univers ses ogs=E5=20 i brugen af et barnligt,
naivt billedsprog som rummer = f=F8lelser som er=20 utilpassede, upassende,
vilde og gr=E6nses=F8gende. =

Vibe Bredahl = arbejder m=E5ske=20 mest konkret med en problematisering og
afmystificering af = =93det=20 fremmede=94 p=E5 et politisk men ogs=E5 psykologisk
plan. Hun = har rejst i=20 Mellem=F8sten og bl.a. lavet projekter med kvinder
i Syrien. De = tegninger, som Bredahl viser p=E5 udstillingen, har en = mere
surrealistisk=20 og apolitisk karakter. De er fra bogprojektet=20 =93Pun
Birds=94, der er=20 en slags =93ordsprog=94, hvor metaforiske tegninger = af
mennesker og dyr=20 sammenstilles i absurde eller situationsagtige
sammenh=E6nge.=20

V=E6rkerne p=E5 udstillingen =93Fort=E6llinger fra det = uvisse=94 er en=20 slags
eventyr uden opbyggelig morale. De er ikke = instrumentelle, som=20 eventyr
i moralsk forstand har v=E6ret, men snarere = afsl=F8rende=20 og
selvrefererende. De dykker ned i den menneskelige psyke,=20 som
pr=E6senteres i et surreelt, metaforisk eller symbolsk = sprog, uden=20 dog
at definere en konkret betydningskonstruktion. Eventyret er = et=20 godt
udgangspunkt for arbejdet med det =93unheimliche=94, fordi man herigennem
kan = antyde=20 tilstande og afd=E6kke s=E5vel individuelle som = kollektive
psykologiske=20 forhold i en genkendelig form. Uden dog at indholdet
bliver=20 bogstaveligt og velkendt = hjemligt.