Udstillingen fremstår som en stor installation med tegning, træfigurer, porcelæns skulpturer og collage. En del af udstillingen er værket hjem ende vendt rejs, der er et lille hus eller hjem, som er blevet endevendt, gennemsøgt og forladt – tilbage står kun husets sarte vægge som en kulisse for et filmisk forløb.Rejsen gennem udstillingen begynder allerede på fortovet foran galleriet. Vejen – en 20 meter lang pink tegning, der langsomt aftager i farven, snor sig fra fortovet ind gennem døren og rundt i galleriet på både gulv og væg ind og ud gennem værkerne for at ende i værket Kortlægninger sort. Følges vejen rundt i udstillingen opleves porcelænsfigurer sporadisk placeret samt vejens små transformationer. Figurerne vandrer gennem hele udstillingen og gengives i collagerne og tegninger rundt på væggene. På den måde føres vejen ind og ud af værkerne. Gennem de seneste år har Vibe Bredahl arbejdet med serien Kortlægninger. Værket Kortlægninger sort er fjerde værk i serien og består af 24 individuelle tegninger, der tilsammen danner en 180 x 180 cm stor tegning. De 24 tegninger præsenteres både som en frise, der løber gennem udstillingens andet rum og samtidig som et stort værk, der rummer et hav af fortællinger. Bredahl er kendt for at skabe et eventyrligt narrativt forløb i hendes udstillinger. De indbyder beskueren til at interagere med værkerne og her til at følge vejen rundt i udstillingen og hen ad de små sideveje, hvoraf den ene fører ind i det lille hus. Men opfattelsen af huset udefra er straks en anden, når man som beskuer træde indenfor. Hjemmet er ende vendt. Ude fra ses reolen er fuld af figurer. Inden for er den vendt på hovedet og figurerne er på vej ud ligesom porcelænsfiguren har forlad huset og rejser ud langs vejen rundt i udstillingen.